Intet arbejdsmiljø er risikofrit, og de fleste arbejdsgivere er opmærksomme på, at det vil være vanskeligt helt at undgå ulykker. Disse kan medføre meget alvorlige tab – både direkte og indirekte. Men hvad er omkostningerne ved medarbejderulykker, hvor der har været udadreagerende borgere involveret. Ogsa hvordan minimerer man risikoen?

I denne artikel kan man læse om:

• Hvem er mest udsat for overfald og trusler?
• Økonomiske omkostninger ved overfald og trusler
• Indirekte omkostninger ved overfald og trusler
• Hvordan man forhindrer overfald og trusler og minimerer potentielle omkostninger

Arbejdstilsynet har i 2018 udarbejdet er rapport, der beskriver at op til 5,8% af de adspurgte medarbejderne har været direkte udsat for vold på arbejdspladsen. Ogsa 8,4% af medarbejderne har været udsat for trusler. Rapporten viser, at specialpædagogerne er den medarbejdergruppe, der er mest udsat for trusler og overfald. Men også SOSU assistenter, pædagoger, skolelærere, specialundervisere og pædagogmedhjælpere bliver jævnligt udsat for trusler og overfald.

Når så mange udsættes for trusler og vold på arbejdspladsen, er det umagen værd at forebygge og tænke fremad for på den måde at minimere risikoen.

De mest direkte og målbare omkostninger ved trusler og overfald på medarbejderne i en institution er af økonomisk karakter.

Ifølge statistikker varierer de gennemsnitlige direkte omkostninger ved en arbejdsulykke fra nogle få tusinde kroner til flere hundrede tusinde kroner. Afhængig af, hvor voldsom hændelsen var, og hvor hårdt den har taget mentalt på medarbejderen. Det hele løber op og kan blive en alvorlig belastning for en institutions budget.

De direkte omkostninger inkluderer, men er ikke begrænset til:

• Sygefravær
• Terapi
• Udgifter til vikarer
• Problemer med at finde nye medarbejdere
• Udgifter til en potentiel retssag
• Kompensation
• Skader på inventar og køretøjer

Disse indirekte omkostninger kan være mange gange højere end de direkte økonomiske omkostninger. En anden, men meget vigtig type omkostninger for en institution efter en ulykke, er af indirekte karakter.

De indirekte omkostninger inkluderer, men er ikke begrænset til:

• Tab af produktivitet pga. mental usikkerhed på arbejdspladsen
• Tab af arbejdsglæde blandt personalet
• Mangel på arbejdende personale
• Potentielle overarbejdsomkostninger
• Skader på udstyr
• Potentielle overarbejdsomkostninger
• Oplæring af nye medarbejdere / medarbejdere, som skal tildeles nye arbejdsområder
• Yderligere tilsyn
• Tab af omdømme

Det er vigtigt at huske, at nogle af de indirekte omkostninger af arbejdsulykker kan blive lavere. Afhængig af virksomhedens holdning til ulykker. Især problemer med arbejdsglæde og produktivitet afhænger i høj grad af medarbejdernes opfattelse af arbejdsgiverens ansvar.

Hvis arbejdspladsen er ordentlig forberedt og beskyttet, og en ulykke var et resultat af en fejl, så vil disse omkostninger blive relativt lave. Da medarbejderne føler, at arbejdsgiveren uagtsomt har været skyld i ulykken, eller at arbejdsgiverens manglede vilje til at beskytte medarbejderne, vil de indirekte omkostningerne blive meget større.

Overfald og trusler er nok ikke helt uundgåelige. Men hvis medarbejderne er klar over, at arbejdsgiveren har gjort sig umage for at sikre denne, vil medarbejderens glæde ved arbejdet ikke blive drastisk reduceret. Ogsa den mentale tilstand efter hændelsen vil være meget bedre.

Ud over standard-sikkerhedsforanstaltninger, som at have en sikkerheds- og beredskabsplan, gennemførelse af ordentlig personaleuddannelse og minimering af oplagte risici, kan arbejdsgivere investere i yderligere beskyttelse af sine medarbejdere.

Disse kommer i form af moderne teknologier, der giver mulighed for øjeblikkeligt at reagere og tilkalde assistance i truende situationer. Personalets sikkerhed ved brug af moderne teknologi kan medvirke til at forebygge, undgå eller minimere konsekvenser ved trusler og overfald og kan minimere omkostningerne til en brøkdel af de potentielle omkostninger.

I ZONITH har vi erfaret, at konfliktniveauet mellem medarbejdere og udadreagerende borgere kan holdes på et lavere niveau, hvis sikkerhedssystemet er så diskret som muligt. Således vil en diskret overfaldsalarmknap ikke virke konflikteskalerende på samme måde som en stor synlig rød overfaldsalarmknap. Vi har også erfaret, at præcis indendørs- og udendørspositionering af en medarbejder, som er i en trussels-situation, giver en meget hurtigere responstid for kollegaer eller vagter og dermed en mulighed for at dæmpe en eskalerende situation og redde liv.

Investering i diskrete personalesikkerhedssystemer, som bygger på moderne teknologier, kan minimere både de direkte og de indirekte omkostninger ved arbejdsrelaterede trusler og vold.

Kristian Hartvig Stiesmark

ZONITH A/S, direktør

Et sammendrag af arbejdstilsynets rapport kan læses her: https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/psykisk-arbejdsmiljoe/vold-og-trusler/om-vold-og-trusler/hvem-bliver-udsat-for-vold/